Småbørn 0-6 år

Stramt tungebånd hos nyfødte

Stramt tungebånd kan forårsage sår og revner på brystvorterne, dårlig trivsel hos barnet og kan føre til tidligt ammeophør.  

Undersøgelser viser, at mellem 3 og 11 % af alle børn har stramt tungebånd, og op til 44% af disse har vist sig at have spiseproblemer. 

De hyppigste problemer i relation til stramt tungebånd og amning, er ømhed/smerter og sår på brystvorten hos moderen og vanskeligheder med at få godt fat om brystet for barnet. Derudover kan ses reduceret mælkeoverførsel til barnet, hvilket hurtigt kan påvirke mælkeproduktionen negativt. Barnet kan være uroligt og der høres evt. klikkende lyde under amningen.  

Hvis amningen giver problemer, kan I henvende jer til jeres sundhedsplejerske, der kan henvise til videre vurdering ved en ammekonsulent og evt. Øre-næse-halsspecialist. 

I sundhedsplejen følger vi sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for behandling af stramt tungebånd.  

Kilder: Sundhedsstyrelsen og Amning - en håndbog for sundhedspersonale. 

Eksempel på stramt tungebånd. Kilde: Amning –en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen