---
title: "Kostanbefalinger"
description: "Sunde kost og motionsvaner"
date: "2026-04-29"
created: "2023-11-07"
---

[Hjem](https://sundhedsplejen.assens.dk/)

                    [Skolebørn](https://sundhedsplejen.assens.dk/skoleboern)

                [Kostanbefalinger](https://sundhedsplejen.assens.dk/skoleboern/kostanbefalinger)

# Kostanbefalinger

Sunde kost og motionsvaner

        ![](https://sundhedsplejen.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/819870e0-8abc-4c5a-ceb2-08dbdf8eb0f1?width=800)

## Sunde madvaner og madpakker

![](https://sundhedsplejen.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/b552b984-91aa-4d7e-979e-08de9ba436cb?width=800)

### Jeres børn har brug for mad, der giver dem energi til mange timers aktivitet, fysisk som mentalt.

Tænk også dette ind i forhold til madpakken. Rugbrød, frugt og grønt giver langvarig energi.

I drikkedunken anbefales vand.

Nogle børn har ikke appetit til morgenmad. Hvis dette er tilfældet hos jeres barn, så giv dit barn en ekstra madpakke med til første frikvarter.

**Find gode ideer og råd om kostanbefalinger til skolebørn her:**

## [Mad til skolebørn](https://www.ernaeringsfokus.dk/kostanbefalinger/boern/mad-til-skoleboern/ "Mad til skolebørn")

Har i brug for yderligere hjælp og vejledning til dit barns madpakke så kontakt sundhedsplejersken på jeres skole.

Se under kontakter øverst på siden.

## D-vitamin

###

                                    D-vitamin og kalk

## D-vitamin

Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamin fra 2 uger til 4 år.
Der gives 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt som dråber.

**Vær opmærksom på:**

- At spædbørn, der dagligt drikker 800 ml modermælkserstatning eller mere, af et produkt med 1,3 µg vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal **ikke** have D-vitamintilskud.
- Hvis barnet i takt med, at det spiser mere mad, senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning dagligt, skal D-vitamintilskuddet gives igen.
- Indholdet af vitamin D står i næringsdeklarationen på modermælkserstatningen.
- Hvis et spædbarn over en kortere periode har fået både D-vitamintilskud og 800 ml modermælkserstatning eller mere med et indhold af vitamin D på eller over 1,3 µg/100 ml, er der dog ikke grund til bekymring. Det medfører ikke risiko for D-vitaminforgiftning.

### **Det anbefales desuden at alle børn fra 4 år samt voksne tager et dagligt D-vitamintilskud på 5-10 mikrogram i vinterhalvåret (oktober til og med april).**

Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder) skal fortsatte med 10mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt gennem hele barndommen – og formentlig hele livet, afhængigt af soleksponering.

### Hvorfor er D-vitamin så vigtig?

D-vitamin hjælper kroppen med at optage kalcium (kalk) via tarmene. Kalcium bruges til at styrke vores muskler og knogler, så de kan holde os oprejst og mobile hele livet. Hvis D-vitamin niveauet er for lavt i kroppen optager man ikke nok kalk.

I denne forbindelse er det derfor også vigtigt at nævne, at hvis du/dit barn ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter herunder ost dagligt, så er det vigtigt du/de får en kalcium tablet dagligt.
