---
title: "Seneste nyt fra Sundhedsplejen i Assens Kommune"
description: "Aktuelt"
date: "2026-10-29"
created: "2026-06-12"
---

[Hjem](https://sundhedsplejen.assens.dk/)

                [Seneste nyt fra Sundhedsplejen i Assens Kommune](https://sundhedsplejen.assens.dk/seneste-nyt-fra-sundhedsplejen-i-assens-kommune)

# Seneste nyt fra Sundhedsplejen i Assens Kommune

Hvad sker der for tiden i sundhedsplejen?

        ![](https://sundhedsplejen.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/041cc2b1-bc3b-4737-6bbf-08dec8606b3d?width=800)

**Her står lidt mere om sundhedsplejen og dens udvikling, projekter og lign. samt aktuelle nyheder. Siden opdateres løbende.**

**Prøv også at kigge under de andre emner, hvor der også står også noget om, hvad vi har gang i.**

## Så er der nye datoer for Motorik og leg med baby.

### Læs mere her: [Motorik og Leg med baby](https://sundhedsplejen.assens.dk/MOLIRIPAGE/5aaa603d-4afb-4d6e-98e0-2745b4191a1f "Motorik og Leg med Baby")

## ![](https://sundhedsplejen.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/c0d7242b-92ae-4c9e-4df7-08de71d93875?width=800)

## Sundhedsplejen i Assens er de næste tre år med i projekt STOP Volden Sammen.

Det er et treårigt forskningsprojekt i Region Syddanmark, der skal opspore gravide og småbørnsforældre, der lever med voldsomme konflikter og vold, og støtte dem gennem en tidlig indsats, så færre børn vokser op med vold i familien.

Vold i nære relationer er komplekst og kræver ofte flere systematiske screeninger, før volden opspores, forstås og erkendes. Ved at fagpersoner, der møder familierne flere gange i løbet af graviditets- og barselsperioden, screener for vold og voldsomme konflikter gentagne gange er det målet, at flere familier skal opspores og støttes i at forbygge og bryde med voldelige mønstre. Som en del af projektet kan familierne blive henvist til relevante tilbud, for eksempel støtteindsatser til voldsudsatte gravide eller småbørnsforældre med voldsomme konflikter

Projektet er et samarbejde mellem Region Syddanmark (Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus), Syddansk Universitet (Klinisk Institut, Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Psykologi), Mary Fonden, Dialog mod Vold, Ole Kirks Fond, Odense Kommune, Assens Kommune og almen praktiserede læger i Region Syddanmark. Projektet er støttet af Region Syddanmark, Offerfonden og Ole Kirk’s Fond. Mary Fondens og Ole Kirk’s Fond deltagelse i projektet er en del af udbredelsen af indsatsen Sammen uden vold – Småbørnsforældre.

I vil som forældre derfor hver især få tilsendt et spørgeskema i forbindelse med 2 mdr. besøget samt besøget omkring 9-11 mdr.

### **Gruppeforløb om konflikthåndtering**

I Assens Kommune ved vi, at konflikter mellem par, der har små børn, er en naturlig del af hverdagen. Hos nogle par kan konflikterne eskalere og blive svære at håndtere.

Fylder konflikter i jeres parforhold?

Det kan gøre en stor forskel at blive klogere på jeres udfordringer.

I et gruppeforløb lærer I jer selv og hinanden bedre at kende, og I lærer at håndtere konflikter på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan gøre en stor forskel for jer som forældre og derfor også for jeres barn.

Spørg din sundhedsplejerske eller familievejleder, hvis du vil vide mere.

### Kort om gruppeforløbet

Gruppeforløbet består af fire gruppegange samt en visitationssamtale og en afsluttende samtale.

Gruppeforløbet er ikke et terapiforløb, men snarere et oplysningsforløb, der skal gøre jer klogere på jer selv og hinanden og herigennem lære jer at håndtere konflikter på en mere hensigtsmæssig måde. Der er et tema for hver af de fire gruppegange.

 **​** **​** **Temaer for de fire gruppegange**

 **1. Egne følelser og reaktioner**  ****
 Introduktion til mentaliseringsbegrebet.

**2. Familieliv og forældreskab**  ****
 Introduktion til familiedannelse.

**3. At forstå sig selv og andre**  ****
 Refleksioner over egne triggere og dynamikker i parforholdet.

**4. Familieliv og konfliktløsning fremadrettet**  ****  **Håndtering af pressede situationer og hensigtsmæssige strategier.**

#### **Praktisk og kontakt**

Ved en forsamtale med en af gruppelederne laves en vurdering af, om tilbuddet er relevant for jer.

Babyer er velkomne i gruppen, hvis I ikke har mulighed for pasning.

#### **Kontakt:**

**Kontakt din sundhedsplejerske eller**

**leder af sundhedsplejen**

**Katinka Fomsgaard Kjær**

[**kafkj@assens.dk**](mailto:kafkj@assens.dk)

**telefon 6474 6804**

**Konflikthåndteringsgruppeforløbet**

Gruppeforløbet er udviklet af Mary Fonden samt Rie Bornfeld og Kate Munnoch Rossing fra Dialog mod Vold som en del af indsatserne *Sammen uden vold – Gravide* og *Sammen uden vold – Småbørnsforældre*. Forløbet er implementeret i kommunen som en del af forskningsprojektet *STOP Volden Sammen*.
