---
title: "Børn og sol"
description: "Her kan du læse om hvordan man beskytter børn i solen"
date: "2023-12-06"
created: "2023-12-06"
---

[Hjem](https://sundhedsplejen.assens.dk/)

                    [Råd & vejledning](https://sundhedsplejen.assens.dk/raad-vejledning)

                [Børn og sol](https://sundhedsplejen.assens.dk/raad-vejledning/boern-og-sol)

# Børn og sol

Her kan du læse om hvordan man beskytter børn i solen

        ![](https://sundhedsplejen.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/6d414b83-d046-4141-050e-08dbf4baef03?width=800)

## Solen er sund i begrænset omfang. Men små børn er specielt følsomme for solen.

- Lad ikke børn opholde sig ubeskyttet i solen.
- Børn under et år bør ikke opholde sig direkte i solen.
- Undgå middagssolen mellem 12-15.
- Ophold i skyggen, let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen.
- Det er vigtigt at smøre utildækkede områder med en solcreme med høj faktor.
- Kroppen danner nok D-vitamin, hvis blot man er ude 10-20 minutter om dagen 3 gange om ugen. Om sommeren ophobes D-vitaminet desuden i et lager, som vi kan tære på i vinterhalvåret.

### Solbeskyttelse forebygger kræft især hos børn

Får vi for store doser af solens skadelige uv-stråling, bliver huden rød. Jo flere forbrændinger og jo højere livstidsdoser af uv-stråling, desto større er risikoen for at udvikle kræft i huden.

Solbeskyttelse er derfor særlig vigtig i forhold til børn. Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, desto større risiko har barnet for at udvikle kræft i huden senere i livet.

## Så følg solkampagnens tre solråd:

- **Skygge**
- **Solhat og tøj**
- **Solcreme**

Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Følger man disse råd, undgår man forbrændinger og på længere sigt kræft i huden.

### Hvis skaden er sket

**Har du været for længe ude i solen og er blevet forbrændt, så er her nogle gode råd, du kan følge.**

- Hold dig væk fra solen indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk.
- Drik rigelige mængder vand
- For at lindre, kan man køle det solskoldede område med lunken (cirka 25 grader) vand i en halv til en hel time. Vær forsigtig med børn, som kan blive meget afkølede
- Smør jævnligt med fugtighedscreme
- Hvis du er blevet så forbrændt, at huden er helt mørkerød, anbefaler vi, at du søger læge
- **Forbrændte børn skal altid til læge**

Det er dernæst vigtigt, at du holder øje med forandringer i din hud på hele kroppen i lang tid efter en forbrænding. Bliv klog af skade og sørg fremover for altid at følge solrådene: Skygge, solhat og solcreme.

### Læs mere her på [Solkampagnen og DE TRE SOLRÅD](https://www.cancer.dk/solkampagnen/ "Solkampagnen og DE TRE SOLRÅD")

## Hent gratis UV app

###

                                    UV - indeks

![](https://sundhedsplejen.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/faa026a7-34c5-4369-057c-08dbf4baef03?width=800)
