Gruppetilbud til kvinder med fødselsdepression
Alle kan få en reaktion efter fødsel
At blive forældre kan på mange måder være en stor omvæltning, og både mænd og kvinder kan blive ramt af en fødselsdepression.
Som forældre kan man eksempelvis føle sig træt, irritabel, urolig, ængstelig, have svært ved at overskue hverdagen og bryde ud i gråd uden egentlig at kunne sætte ord på hvorfor. Det er en helt normal reaktion.
Hvis disse reaktioner varer ved over længere tid, kan det være tegn på en fødselsdepression.
Mange lider i stilhed, og får ikke søgt hjælp, hvilket kan få stor betydning for barnets udvikling, parforholdet og hele familiens trivsel.
Undersøgelser viser, at fødselsdepressioner går over af sig selv, men at det sker hurtigere, hvis man får den rette hjælp.
Viden og det at kunne dele det med andre i samme situation, kan være med til at forebygge at fødselsdepressionen udvikler sig yderligere.
Mødre i Assens kommune, har mulighed for at deltage i et gruppeforløb med andre mødre.
I gruppen får I mulighed for at sætte ord på tanker og følelser, der fylder i hverdagen.
Gruppen varetages af to sundhedsplejersker, og er en lukket gruppe på max 5 deltagere.
Man bliver henvist til gruppen via egen sundhedsplejerske.
Gruppe forløbet foregår i Børne og familiecenter Nord, Møllebakken 22, 5690 Tommerup
Tilmelding via egen sundhedsplejerske eller kontakt:
Sofie Rasmussen
mobil: 29 36 31 75
Mail: soras@assens.dk
Trine Øland Frandsen
mobil: 51 37 38 11
Mail: tofra@assens.dk
Dorthe Nyborg Hansen
mobil: 24462313
Mail: dnhan@assens.dk