Grupper og andre tilbud

Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt

Her kan du læse om sundhedsplejens tilbud til børn og unge med overvægt

I Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt

tilbyder vi familien hjælp, støtte og vejledning, til at stoppe barnets overvægt og få et sundere liv i fremtiden.

Vi arbejder familieorienteret og hele familien skal derfor være indstillet på at ændre vaner. I vil bl.a. få en skræddersyet plan med 10-20 punkter, der skal hjælpe til et vægttab. Resultatet på langt sigt er, at barnet kommer til at trives bedre, bliver gladere får mere selvtillid og undgår de følgesygdomme, der er forbundet med overvægt (sukkersyge, forhøjet blodtryk, fedtlever og forhøjet kolesterol).
Vi arbejder efter ”Holbæk-modellen” som har erfaring for, at familierne efterfølgende sætter stor pris på forandringerne samt at 7 ud af 10 børn taber sig.

Hvem kan deltage:

  • Børn mellem 3-16 år
  • Børn som har et BMI over 90 % percentilen for køn og alder (spørg din læge/sundhedsplejerske)
  • Børn og familier som er motiveret for at tabe sig
  • Mindst en forælder skal deltage i hver konsultation, som foregår i tidsrummet 8-15.

Behandlingen

I vil i forløbet blive fulgt af en sundhedsplejerske, som vil rådgive omkring vægtregulering, mad, spisemønstre og spiseforstyrrelser samt motion. I vil få hjælp og vejledning til de udfordringer og problemer, I står overfor undervejs.

Første samtale varer ca. 1 time. Efterfølgende vil konsultationerne vare ca. ½-1 time med 6-8 ugers interval. Der vil ved hver konsultation være vægt- og højdekontrol.

Vores forventninger til jer:

  • At I som forældre påtager jer ansvaret for jeres barns kost og motion. Det gør I bl.a. ved den mad og drikke I vælger at købe og måden i tilbereder og serverer maden på.
  • At I selv som forældre accepterer eventuelle ændringer og selv følger disse, dvs. hvis det er nødvendigt med ændringer i maden, skal dette omfatte hele familien. Det er vigtigt, da der ellers er risiko for at jeres barn vil føle sig udenfor den øvrige familie og føle skyld i at forårsage livsstilsændringen.
  • Det vigtigste er dog at I kommer, og at I overholder de aftalte tider.
    Er I forhindret, så sørg for at melde afbud i god tid, så et andet barn kan få glæde af tiden.

 

Kontakt:

Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt i Assens (Glamsbjerg, Hårby og Assens):

Willemoesgade 15C
5610 Assens

Birgitte Buch Sørensen:
Tlf: 64 74 67 11, Mobil: 29 36 31 79

Mette Mossin Lacor:
Tlf: 64 74 67 13, Mobil: 51 50 34 88 

Susanne Beiskjær:
Tlf: 64 74 67 01, Mobil: 29 36 31 34

 

Sundhedsplejens klinik for børn og unge med overvægt i Tommerup (Vissenbjerg, Årup og Tommerup)

Møllebakken 22A
5690 Tommerup

Anja Christoffersen
Tlf: 64 74 66 91, Mobil: 29 36 31 54

Christina Emmely Johnsen
Tlf: 64 74 68 06, Mobil: 24 79 87 17

Lene Lund Bovin
Tlf: 64 74 67 00, Mobil: 29 36 31 30